Facebook efter døden
Hvis du gerne vil forberede dig og dermed spare dine efterkommere for tankerne og papirarbejdet, kan du aftale med én af dine pårørende, at hun/han kommer til at stå som såkaldt ”eftermælekontakt” hos Facebook. En eftermælekontakt kan efter din død omdanne din Facebookkonto til en ”mindesmærkekonto”. En mindesmærkekonto betyder, at der ud for dit navn kommer til at stå: ”Til minde om” på din konto/profil. Det indhold du selv har delt på Facebook kan stadig ses af de mennesker, du delte det med.
En eftermælekontakt kan skrive på din Facebookprofil, slette opslag, svare på venneanmodninger, opdatere billeder – også profilbillede og coverbillede, gennemgå mindeopslag og bestemme, hvem, der må se med. En eftermælekontakt kan derimod ikke logge ind på din konto, læse dine beskeder eller fjerne nogen af dine venner.
- Ordene Til minde om vises ud for personens navn på vedkommendes profil.
- Afhængigt af kontoens privatindstillinger kan venner dele minder på tidslinjen for mindesmærket.
- Indhold, personen har delt (f.eks. billeder, opslag), forbliver på Facebook og er synligt på Facebook for den målgruppe, det blev delt med.
- Profiler for mindesmærker vises ikke på offentlige steder, f.eks. i forslag til personer, du måske kender, annoncer eller påmindelser om fødselsdage.
- Ingen kan logge på en konto, der er blevet omdannet til et mindesmærke.
- Konti, der er blevet omdannet til mindesmærker, hvortil der ikke er tilknyttet en eftermælekontakt, kan ikke ændres.
- Sider med én administrator, hvis konto er blevet omdannet til mindesmærke, fjernes fra Facebook, hvis vi modtager en gyldig anmodning om omdannelse til mindesmærke